Lyd-eksempler

                 

Hør Københavns Jernbane Orkester spille.....

Her er nogle smagsprøver på vores spil.

De fleste munre har vi kortet lidt ned. Men du skulle gerne kunne få et indtryk af vores spændvidde, lidt om vores repertoirevalg og måske kan du også høre hvor flot vi selv synes, det lyder !!!

Lyt til følgende numre (klik på titlen, og musikken begynder) :

Star Wars , af John Williams

Musikken fra den nyeste Star Wars film. De seks første har George Lucas lavet. Men nu vil han aldrig have noget med dette koncept – som han selv har skabt – at gøre. Derfor har han solgt rettighederne til Disney. De er så barslet med en ny trilogi. De3n første havde premiere i 2016. Den næste forventes i dec-2017 og den 3. kommer i maj 2019. Vi kan næsten ikke vente…

Optagelsen er fra vores koncert på Tagensbo Skole, Nørrebro i 2016, dirigent Jacob Sørensen.

 

James Bond Cinema Spectaculars , af forskellige komponister

Man opfatter vel James Bond som en film-figur, men faktisk startede han i en bog. Det var den engelske forfatter Ian Flemming, som i 1953 skrev romanen Casino Royale. Derefter skrev han en ny Bond-bog om året de følgende 14 år. I 1981 tog John Gardner roman-(og nu også film-)figuren op igen, og førte historien frem til 80’erne. Han fik skrevet hele 16 noveller om Bond. Senere har andre forfattere taget over og ført tiden helt frem til vores dage, ja måske endnu længere frem ? Det er derfor, at der hele tiden kan laves nye James Bond film. Det slutter sikkert aldrig ?

Denne optagelse af fra vores koncert i Sorgenfri Kirke 2014, dirigent Jacob Sørensen. Vi hører tema'erne fra • Goldfinger • License to kill • On her majesty’s secret service • Live and let die  • og så selve Bond-tema'et, som alle film jo starter med.

 

Marche Militaire Francaice , af Camille Saint-Sains

Camille var et regulært vidunderbarn. Som 10-årig gav han sin første koncert, hvor han bl.a. spillede Mozarts Piano Konzert no.15 i B-Dur. Som Da Capo tilbød han at spille hvilken som helst af Beethovens 32 klaversonater – ud fra hukommelsen. Rygter fra denne fantastiske koncert spredte sig over hele Europa, og endda helt til USA.

Hector Berlioz var imponeret og sagde : ”Han ved alting, han mangler bare lidt erfaring”

Denne optagelse af fra vores koncert i Sorgenfri Kirke 2014, dirigent Jacob Sørensen.

 

Come back to Sorrento , af Axel Fredriksen

Er en gammel neapolitansk sang komponeret i 1902 af Ernesto De Curtis. Angiveligt en bestilling fra byen Sorrentos borgmester i anledning af, at Italiens præsident skulle besøge den fattige by, og man ville så gerne have et økonomisk tilskud.

Mange kendte kunstnere har gjort sangen nærmest udødelig – bl.a Frank Sinatra, Dean Martin, Placido Domingo, Elvis Presley Den huskes måske især fra de glade 50’ere, hvor den gav anledning til særdeles tæt dans.

Optagelsen er fra vores koncert på Tagensbo Skole, Nørrebro i 2016, dirigent Jacob Sørensen, solist : Lars Christoffersen.

 

De to Trompeter , af Hans Peter Nielsen

Hans Peter Nielsen var trompetist, først i Marinen, senere i Radioens Underholdningsorkester, hvor han spillede i hele 37 år. Han komponerede den fine lille polka i 1940 - efter sigende til sig selv og hans tidligere dirigent i Marinen, Knud Bentzen.

Optagelsen er fra vores koncert på Tagensbo Skole, Nørrebro i 2016, dirigent Jacob Sørensen, solister : Anette Slesvig og Lars Christoffersen.

 

Dixieland Jamboree, af John Warrington

John Warrington har lavet nummeret. Eller har han nu oså det ?? Han har jo bare taget nogle gode gamle evergreens og sat dem sammen. Det er : Copenhagen (fra 1924), · Basin Street blues (1928) · When the Saints go marching in (gammel trad.gospel).

Optagelsen er fra vores 90 års jubilæums koncert på Frederiksberg Rådhus i 2011, dirigent Jacob Sørensen.(Du hører godt 2 min af det 5 min lange nummer)

Københavner March, af Axel Fredriksen

Axel Fredriksen havde ikke baggrund i militær musikken. Han havde bla. lavet børnesange til radioen i DK og SE, men han havde altså også talent for at skrive en rigtig god march. Københavner March er en af de meget få danske marcher, som er kendt og bliver spillet af store orkestre ude i den store vide verden.

Og det er lige netop med Københavner March at vi normalt afslutter alle vores koncerter. 

Denne opatgelse er fra vores 90 års jubilæums koncert på Frederiksberg Rådhus i 2011, dirigent Jacob Sørensen. (Da vi ikke nænner at klippe i denne fremragende march, hører du den hele)

 

Tema fra "Jupiter", fra orkester-suiten "Planeterne" af Gustav Holst

Jupiter er eet af de syv musikstykker, der tilsammen udgør værket Planeterne, som beskriver de syv planeter, der kredser omkring solen. (Mars, Venus, Merkur, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun) Værket er fra 1914-16, så planeten Pluto er ikke med. Den blev jo også først opdaget i 1930...

Optagelsen er fra vores 90 års jubilæums koncert på Frederiksberg Rådhus i 2011, dirigent Jacob Sørensen.(Du hører ca halvdelen af det knap 5 min lange nummer)

Romeo & Juliett, ouverturen, af Vincenzo Bellini

Historien er baseret på en tragedie af William Shakespeare fra ca. 1595 og er et af hans tidligste skuespil. Den handler om to unges menneskers umulige kærlighed, som ender med at begge må dø, for at de kan få hinanden. Ak ja, den kærlighed, hvor kan den være smuk !

Historien er højst sandsynligt den mest kendte, og mest romantiske historie på denne jord. Måske lige næstefter Star Wars.

Optagelsen er fra vores koncert i Prøvehallen i Valby (v/Spinderiet) i 2010, dirigent Jacob Sørensen.(Du hører godt 2 min af det 3½ min lange nummer)

Dronning Margrethe d'II's Parademarch, af Arne Ole Stein

Denne march vandt i 1980 en konkurrence, der var udskrevet om at komponere en hyldest-march til vores dronning. Arne Ole Stein var dengang klarinettist i Livgardens Musikkorps, senere blev han dirigent for korpset. 

Optagelsen er fra vores koncert i Manzius salen i Birkerød i 2004, dirigent Hanne Riberholt.(Du hører godt 2½ minut af det 3½ min lange nummer)

Matador, af Bent Fabricius Bjerre

Nogle gange vil man interessere sig mere for, hvad en person har lavet, end hvad han er i gang med at lave. Det kommer Bent Fabricius Bjerre tit ud for, og det er fordi han har lavet rigtig meget ! Bla. musikken til Matador, TV-serien der lagde gaderne øde tilbage i 1978

Optagelsen er fra vores koncert i Manzius salen i Birkerød i 2004. Solist Lars Christoffersen, dirigent Hanne Riberholt.(Du hører 2 minutter af det 3 minutter lange nummer)

Oregon, af Jacob de Haan

Det handler om staten Oregon i det nord-vestlige USA.

Forestil Jer en togrejse på Northern Pacific Railroad, gennem storslåede landskaber fyldt med cowboys, Indianere, guldgravere og gamle hestevogne. Man kan sagtens høre det altsammen i musikken. Vi begynder i moll.

Optagelsen er fra vores 90 års jubilæums koncert på Frederiksberg Rådhus i 2011, dirigent Jacob Sørensen. (På grund af jubilæet er vi en smule i gavehumør, så du hører hele det 9 min lange nummer)

Abba Gold, af ABBA

Abba "kom til verden" da de i 1974 vandt Melodi Grand Prix med sangen "Waterloo". De holdt sammen i mere end 12 år, og havde deres sidste optræden i 1986. Mange år senere - i 1992 - udkom opsamlings-pladen "Aba Gold", og det blev det mest sælgende album fra Abba overhovedet. Mange år efter deres opløsning. Dette potpourri indehoplder fire af de 19 sange, der var på pladen.

Optagelsen er fra vores koncert i Prøvehallen i Valby (v/Spinderiet) i 2010, dirigent Jacob Sørensen.(Du hører knap 3 minutter af det 6½ min lange nummer)

Highlights from CHESS, af Benny Andersson, Bjørn Ulvæus

Abba-drengene lavede i 1974 musikken til musicallen Chess, der handler om en skak-turnering mellem en russer og en amerikaner, som foregår under den kolde krig. Der er selvfølgelig stor-politik, da russeren hopper af til vesten under skak-turneringen i Bangkok. Kærligheds-intriger slipper vi heller ikke for, da russeren snupper amerikanerens kone, mens hans egen russiske kone er på vej til Bangkok....

Optagelsen er fra vores koncert i Prøvehallen i Valby (v/Spinderiet) i 2010, dirigent Jacob Sørensen.(Du hører det meste, næsten 7½ minut af det 9,11 min lange nummer)

Jamaican Rumba, af Arthur Bejnamin

Arthur Leslie Benjamin var en australsk komponist, pianist m.m.  Han komponerede i 1938 to jamaicanske stykkker, hvoraf Jamaican Rumba er langt den mest kendte, og det blev kendingsmelodi for sangduo’en søstrene Joan og Valerie Timble.

Derfor belsuttede regeringen i Jamaica at give han en tønde rom hvert år, resten af livet, ganske gratis, som tak for at have gjort Jamaica kendt.

Optagelsen er fra vores koncert i Prøvehallen i Valby (v/Spinderiet) i 2010, dirigent Jacob Sørensen.(Du hører godt et minut af det 2,36 min lange nummer)

Second suite for military Band (1.movement), af Gustav Holst

Gustavus Theodore von Holst var født ind i en meget musikalsk familie. Han elskede klaveret, men på grund af tiltagende gigt i fingrene måtte han skifte instrunment. Det blev trombonen. Med den turnerede han bla. med militærorkestre over hele Europa. Og han komponerede denne suite, et af de meget få musik-stykker vi spiller, som er skrevet direkte til harmoniorkestret - og ikke omskrevet fra andre besætninger (typisk symfoniorkester eller klaver)

Optagelsen er fra vores koncert i Manzius salen i Birkerød i 2004, dirigent Hanne Riberholt. (Du hører godt 3 min af den 5 min lange 1. sats)

Second suite for military Band (3.movement), af gustav Holst

Suiten, som er fra 1911, er baseret på engelske folkemelodier. Og når musikken spiller, kan man tydeligt høre, hvorfor titlen på sangen her i 3.sats lige netop er "Song of the Blacksmith"

Optagelsen er fra vores koncert i Manzius salen i Birkerød i 2004, dirigent Hanne Riberholt.  (Du hører hele den godt 1 min korte 3.sats)

Tango Jalousie, af Jacob Gade

En morgen i 1925 læste Jacob Gade om et jalusi-mord i avisen. Han satte sig til at komponere, og en times tid efter var "Jalousie : Tango Tsigane" skabt. Den blev spillet rigtig meget - et verdenshit. Efter sigende kun overgået af Beatles Yesterday. Gade-fonden har uddelt over 20 mill kr til talentfulde unge musikere, og det er baseret alene på indtægterne fra denne ene melodi !

Optagelsen er fra vores koncert i Manzius salen i Birkerød i 2004, dirigent Hanne Riberholt. (Du hører godt 2 min af det knap 4 min lange nummer)

 
 

 

Der er flere lyd-klip på vej....