Europæisk Jernbanemusik - stævne

i Mannheim, Tyskland Juni 2007

 

 

 

FISAIC (organisation for europæiske jernbaner's fritidsforeninger)  

har netop afholdt det 16. orkesterstævne i Mannheim i det sydlige Tyskland

Her er vores formands beretning om turen :

FISAIC´s internationale musikfest 2007 i Mannheim (Tyskland)

FISAIC afholder Internationalt Jernbaneorkester Træf af hvert 3. eller 4. år et sted i Europa. I år havde Tyskland fået tildelt stævnet, der skulle afholdes fra 15. - 17. juni i Mannheim i Sydtyskland -ca. en times togrejse syd for Frankfurt. Arrangører var Die Stiftung Bahn-Sozialwek (BSW), som er landsforbund for kultur og fritidsaktiviteter ved de tyske jernbaner (Deutsche Bahn AG). Leder af arrangementet var Host Pawils.

Mannheim ligger ud til floden Rhinen, som deler Mannheim og nabobyen Ludwigshafen i to lige store byer. Det er et stort sammenhængende industriområde, som mest er kendt for sin kemiske industri med bl.a. BASF. Mannheim er grundlagt i det 16. århundrede. Da byen stort set blev udbombet under krigen findes ikke mange originale bygninger. Byen blev imidlertid genopbygget efter de gamle tegninger, hvilket bl.a. ses ved, at byens gader og huse danner et firkantsystem i bymidten (dette kendes også fra USA). Firkantstrukturen danner grundlag for mærkelige gadenavne (eller mangel på samme). Som eksempel havde vores hotel adressen, Ramada Hotel Mannheim, L12, 15-16, 68161 Mannheim. Schloss Mannheim er en af de gamle bygninger, der oprindeligt var bygget omkring 1760. Det er blevet genopbygget og restaureret for over 100 mil. EUR. Slottet huser i dag dele af universitetet, en slotskirke og byens repræsentationslokaler. Byens vartegn - det gamle vandtårn – stammer fra 1889, men er også genopbygget efter krigen.

Hele musik-arrangementet blev afholdt i Luisenpark. Parken der er anlagt i 1899 -1900, er et stort område med en sø, forskellige restauranter, mini-zoo, sommerfuglehus og adskillige steder, hvor der kan opføres teater, spilles koncerter m.v.

En dejlig juni aften, den 14. juni 2007, kl.18.53, drog 21 medlemmer fra Københavns Jernbane Orkester af sted mod Mannheim med nattoget. Alle; der skulle med fra Københavns Hovedbanegård, var mødt op i god tid før afgangen. Vi fik anbragt de store instrumenter i rejsegodsvognen og indkvarteret alle deltagere i liggevognen. Ved afgangen fra Høje Tåstrup, var alle på plads, bortset fra vores ene trombonespiller Hans, der først stod på i Kolding (han bor i Vejen). Der var hygge og højt humør til ud på natten (kun få klager fra vores medrejsendene). Alle var dog klar til udstigning på Haubtbahnhof Mannheim kl. 08.15 (ikke helt tog til tiden!).

Der var arrangeret morgenmad for os på stationens kantine og hvilket flot morgenbord! Der manglede bestemt ikke noget. Da tiden desværre var lidt fremskreden, måtte vi sætte vores bagage af ved hotelet og vente med inkvarteringen til senere, idet vi skulle videre til turens "kulturelle" del. Udflugten gik til Deidesheim, en lille by, der ligger ved den sydvesttyske Weinstrasse i Reinland-Pfalz-området. Inden vi ankom til Deidesheim, slog vi et smut ind til Bad Dürkheim, hvor vi så verdens største vinfad, der kan rumme 1.700.000 liter vin. Fadet har dog aldrig været fyldt med vin, men er brugt som restaurant.

I Deidesheim var der arrangeret frokost på pladsen foran byens forsamlingshus, hvor der bl.a. stod en brønd (Geissbockbrunnen). Denne brønd er hvert år i Pinsen midtpunktet i en Geissbock (gedebuk) bestigning, hvor årets brudepar fejres.

Frokosten bestod af pølser, brød og "Leberkäs", en tysk specialitet: Kogt og stegt, hakket, forloren skinke. Hertil blev serveret lokal vin, som blev skænket af den lokale vinavler-sammenslutning.

Alle deltagere fik en gave bestående af en lille flaske vin og en lille maskot, som forestiller en sagnfigur med tilknytning til byen. Under frokosten spillede nogle musikere fra Bundesbahnmusik Linz fra Østrig "taffelmusik".

Hen på eftermiddagen gik turen tilbage til Mannheim, hvor vi blev indkvarteret på Ramada Hotel, Mannheim. Dagen sluttede med aftensmad og kammeratskabsaften i Baumhain Festhalle i Luisenpark. Ved 23-tiden sluttede det officielle program og vi drog tilbage til hotellet. Nogle gik i seng (de fornuftige), mens andre gik på opdagelse i Mannheims natteliv.

Næste dag (lørdag den 16. juni) hentede vi vores dirigent, Hanne, på hovedbanegården, inden turen gik til Luisenpark. Dagen skulle bruges til musik forskellige steder i parken og Festkoncert i Baumhain Festhalle om aftenen.

Transporten fra hotellet til Luisenpark foregik med sporvogn. De store instrumenter var kørt derud i forvejen.

I FISAIC's Internationale Musikfest deltog i alt 13 orkestre fra 9 lande:

  • Belgien, Die Königliche Harmonie Arsenal Mechelen,

  • Danmark, Københavns Jernbane Orkester,

  • Frankrig, Musik & Co. fra Rennes,

  • Luxembourg, Harmonie F.N.C.T.T.F.F.L.,

  • Holland, NS Harmoniorkester,

  • Norge, Jernbanens Musikkorps Oslo,

  • Østrig, Bundesbahnmusik Linz,

  • Ungarn, "Köröspati" Koncertblasorchester Békéscsabaer Eisenbahn

  • Tyskland Blasorkester Bebra, Musikverein Freiburg, Eisenbahnorchester Saar, Bezirk St. Wendel samt Munich Railroad Jazzband.

Københavns Jernbane Orkester indledte dagens program med en koncert i Baumhain Festhalle efterfulgt af orkestret fra Holland samt Jazz orkestret fra München.

Efter frokost stod den på opladning (uden vin og øl) inden aftenens festkoncert. Vi skulle have en orkesterprøve inden festkoncerten. Gode råd var dyre, idet det var svært at finde et ordentligt sted, hvor vi kunne samles. Hovederne blev lagt i blød og vi fandt et telt ude bag hallen, som kunne bruges. Vi fik stillet op og gennemførte vores prøve og heldigvis der kom ikke nogen og skældte os ud bagefter (vores dirigent skældte også nok ud under prøven – til vores eget bedste!).

Aftenens Festkoncert var opdelt, så halvdelen af orkestrene spillede, før de spiste aftensmad og resten spillede efter at have spist. Dette betød, at der var tilhørere fra de andre orkestre ved hvert orkesters optræden, hvilket gav en god stemning, selv om der var lidt "kniv- og gaffel-musik" fra de spisende. Som sædvanlig havde arrangørerne lavet et lidt optimistisk program, hvilket betød, at både vort orkester og andre måtte "stryge" et nummer af koncertprogrammet. Det gik lidt ud over den gode stemning, men alle tog det i stiv arm. Koncerten blev gennemført med et godt resultat. Efter vor koncert, var det vores tur til spisning og øllet "blev givet frit". De fleste holdt ud til det sidste orkester havde spillet. Trætte gik vi ud til de ventende busser for at køre til hotellet. Igen var der nogle, der forsatte ud i nattelivet, men ikke så langt væk - turen gik kun lige over gaden til en Irsk Pub.

Søndag var vores sidste dag, hvor vi efter morgenmad skulle rømme værelserne. Vi fik et rum, hvor alle vores ting kunne stå, mens dagens program blev gennemført.

Vi tog så sporvognen ud til Luisenpark, hvor vi kl.11.00 skulle spille ved Pflanzenschauhaus (plante- og sommerfuglehus). Vejret viste sig fra sin gode side, og det blev en rigtig "sommerkoncert", hvor vi kunne spille uden jakker. Der var ikke mange tilskuere, da pladsen var lidt trang, men mange, der gik forbi på vejen foran os, stoppede op for at høre lidt af vores musik.

Efter koncerten blev instrumenterne pakket sammen og vi gik til en velfortjent frokost. Efter frokosten var der mulighed for at gå rundt i parken og tage en rundtur i de kabeltrukne både på søen. Det var muligt at gå i "plante- og sommefuglehuset", hvor der var opstillet en stor modeljernbane, som også var en del af arrangementet. I parken kørte et damplokomotiv med et par vogne rundt (på 750 mm spor). På en "mini" bane med damplokomotiv-trukne "vogne" kunne børn få en rundtur siddende overskrævs på vognene, der blot var en "bænk" på hjul.

Hen på eftermiddagen gik turen tilbage til vores hotel, hvor der mulighed for omklædning inden turen gik mod København om aftenen.

Vores lokale guide, Rainer Kopatz, førte os til fods rundt i Mannheims indre by. Vi sluttede på en restaurant, så vi kunne få lidt fast føde og måske lidt øl, inden turen gik via hotellet og derfra til hovedbanegården.

På banegården havde vi placeret alt vores habengut, hvor vi mente, at vores tog ville holde (og som var vist på et DB skilt). Dette viste sig ikke at være rigtigt. Vi endte med at måtte slæbe vore ting 100 m hen ad perronen for at komme til vores vogn. Vi fik med nød og næppe al bagage ind, før toget kørte (tog til tiden – denne gang!). De store instrumenter blev anbragt i bagagevognen, denne gang låst inde (god tysk service). Vi var alle trætte, så roen sænkede sig ved midnatstid.

Næste morgen vågnede vi i Danmark, nærmere betegnet imellem Padborg og Kolding. Vi tog afsked med Hans i Kolding og toget ankom planmæssigt til København H, efter et par gode dage i Mannheim. Efter fælles afsked og "Tak for turen" var der dømt sommerferie til 13. august, hvor vi igen mødes til den ugentlige øveaften.

John Ravn, formand

 

---o0o---