Dansk Jernbane Orkester Stævne

Askov Højskole, den 8.-10. September  - 2005

En deltagers personlige kommentar...........

En ægte succes 

DSB Musik seminar på Askov Højskole var en ægte en på opleveren for alle os, der var med. Vi stillede med mere end 2/3 af hele KJO. Et rigtig flot fremmøde. Togturen til Askov foregik i bedste KJO stil i højt humør med rigeligt at drikke, uden at det dog på nogen måde tog overhånd.

 

For jer der ikke har hørt så meget om seminaret kan vi fortælle at der ud over gruppeprøver blev oprettet et harmoniorkester med over 100 deltagere og et brassband med ca. 40.

 

Uheldigvis sad der i brassbandet kun en enkelt midaldrende dame med en lille Es tuba til at udgøre hele tubagruppen (en umulig opgave, uanset hvor dygtig hun så end har været), og Carsten Lynge (fra det københavnske harmoniorkester) blev derfor af Poul Robdrup så mindeligt bedt om at melde sig til brassbandet. Så var de da to. Til gengæld sad der 6 granvoksne tubaspillere i harmoniorkestret, og det lykkes derfor at lokke en yderligere tubaspiller over i brassbandet. Så nu var den sektion i orden.

Desuden måtte vi i KJO låne Lars og Leo ud til brassbandet, men det ud fra egne ønsker.

Til gruppeprøverne havde vi utroligt dygtige og inspirerende professionelle instruktører og især dirigenten

i harmoniorkestret fik meget ros.

 

Repertoiret for de to orkestre lå for nogle musikstykkers vedkommende lige ude på grænsen af det mulige. Men til koncerten var alle dog imponeret over, hvor meget vi havde lært på så kort tid. Begge orkestre gjorde en rigtig god figur, og især harmoniorkestret producerede med sine 100 mand et imponerende indtryk på tilhørerne.

 

Kort og godt, næste gang – formodentlig om to år – der igen bliver kaldt til seminar kan vi kun anbefale at alle deltager. Det er en herlig udfordring og musikalsk som socialt en fantastisk dejlig oplevelse.

 

Carsten, Københavns Jernbaneorkester, Tuba