KJO's 75 års jubilæum

12. oktober 1996

København's Jernbane Orkester 75 år

Det, vi har arbejdet på så længe, er endelig gået i opfyldelse i oktober 1996 :

  • vi er blevet landets ældste jernbaneorkester !
  • eller det har vi vel egentligt altid været; men nu er vi altså blevet 75 år.

Det skulle naturligvis fejres, så vi pakkede instrumenterne sammen og lod dem blive derhjemme ! Musik skulle der nu være, så vi så os nødtvunget til at invitere "nogen".

For ikke at blive overrendt i tide og utide måtte dette "nogen", være nogen langvejs fra. Vores venskabsorkester fra Bremen var det længste væk, vi kunne komme i tanke om.

---o0o---

I bedste jernbane-kaos-stil kunne de ikke fortælle os, hvor mange, de kom, før i allersidste øjeblik. Nogle skulle bo på hotel, andre privat, så planerne for indkvartering blev noget uoverskuelige - for slet ikke at tale om vores stakkels kasserers forsøg på at lave budget for bespisning, fest, transport m.v.

Da de endelig ankom, manglede der fem-seks stykker i forhold til vores liste; og en enkelt havde til gengæld taget påhæng med, som vi ikke vidste noget om.

Naturligvis klarede vi også denne uventede situation i bedste stil, selv om vi var nogle, der blev meget skuffede over alligevel ikke at få tyske gæster boende. (Al den oprydning og rengøring - til ingen verdens nytte !)

Lidt musik kunne vi dog ikke undslå os. Vi ville modtage vores udenlandske jernbanevenner med manér. Derfor havde vi taget opstilling på hovedbanegården og ventede. Ingen vidste, hvilken perron, deres tog ville ankomme på, så vi stod oppe i hallen - og det var vist meget godt, for deres bus (!) standsede lige udenfor på gaden. De havde ikke kunnet få fripas til en togrejse. Derfor var en busrejse meget billigere. (Den privatisering er altså gået over gevind)

Gensynet med vore tyske musik-venner var så stort, at vi hurtigt holdt op med at spille. Vi fortrak til afsides liggende lokaliteter for at skylle landevejsstøvet af (indvortes forstås !)

Lidt mad blev det også til, og alt var tilsynelaadende i gode og hyggelige rammer - indtil nogle fuldkommen afsporede musik-gale mennesker forstyrrede freden og maden med deres messing-suppe-musik, Og holdt først op, da der efter deres mening var båret tilstrækkeligt øl ind. (Da de fire - uvist af hvilken årsag - stemte perfekt og spillede helt fejlfrit og smukt, så kan vi måske bære over med dem).

Vi oplevede, at den tyske humor er meget andeledes end den danske - f.eks. foregår den på et helt andet sprog. Derfor måtte vi mange gange have simultan-tolkning i brug. Enkelte var dog internationalt orienteret (flersprogede), så det blev afsløret, at man udførte oversættelses-opgaven meeeeeeget frit !

Alt i alt må man nok kunne sige, at efter sædvanlig DSB-målestok forløb ankomsten og velkomsten helt planmæssigt.

Dagen efter holdt vi vores officielle jubilæums-reception, og tyskerne stillede velvilligt op med fuld (?) musik. Forstærket på enkelte pladser med danskere, som åbenbart kunne spille efter tyske noder. Til vores store glæde uropførte de tilmed et helt nyt nummer med meget moderne tilsnit og stil. Fra tilskuerpladserne kunne man dog se, at der øverst på noden stod "Kopenhagener Marsch" og noderne så nu også ret bekendte ud, men det er da tanken, der tæller.

Receptionen var yderst vellykket. Vi fik hilsner fra nær og fjern - også fra de fleste danske jernbaneorkestre (de, der mangler, vil blive rykket ved lejlighed). Vi fik også lidt godt til ganen. Men da tyskerne opdagede, at øllet var gratis under receptionen, puttede vi dem skyndsomst i en bus og kørte dem på sightseeing i København. Det ville da være ærgeligt, hvis de havde kørt hele den lange vej uden at se den lille havfrue og andre vigtige sager !

Vi havde aftalt med Henrik Voldborg, at det først måtte blive regnvejr om aftenen, når vores fest var godt igang, men noget må være gået galt. Måske har han taget forskud på overgangen fra sommertid til vintertid, fordi vi ankom alle til festaften med endog meget fint vandkæmmet hår. (Flere KJO'er havde dog ikke det problem, da de bar størsteparten af deres hår på jakken)

Vores formand havde besluttet sig for, at en jernbaneuniform overhovedet ikke er pæn - til festbrug altså. Derfor måtte vi allesammen hente de fine rober frem af gemmerne. Det viste sig dog, at den tyske orkesteruniform åbenbart har et helt anderledes, festligt tilsnit. Så det var en meget "broget" flok, som fejrede orkesterets jubilæum, den aften (og nat).

Vi havde en meget fin fest med alt, hvad dertil hører.

Flere benyttede lejligheden til at fortælle om oplevelser og historier fra gamle dage.

Det hele startede i 1921, hvor nogle få DSB-ansatte havde startet en kortklub !

Senere havde man behov for alibi for at slippe lidt mere væk hjemmefra, og orkesteret var en realitet. Orkesterets ene æresmedlem, Kaj Nielsen, som startede i KJO i 1934, kunne fortælle om starten og mange af de gamle dirigenter, radiooptagelser m.v. At være med i KJO dengang har også været fuld af sjove og mindeværdige oplevelser. Andre kunne føre historierne helt frem til i dag. Tove fik endda hele salen til at synge med på de gamle slagsange fra orkesterets rejser bl.a. i 70'erne.

---o0o---

Vort 75 års jubilæum blev fejret med stor succes; og mange valgte i deres taler at se frem og glæde sig til de næste 75 år.

Det er derfor en stor fornøjelse, at vi hermed kan invitere alle vore læsere til vort 150 års jubilæum. Reservér derfor dagen allerede nu : den 12 oktober 2071

Vi glæder os til at se jer.

Lars Christoffersen .

(ses ofte med en cornet i hånden - stirrende fortvivlet på noderne)