Lidt om komponisterne......

Læs om nogle af de komponister, som vi spiller for tiden - mange af dem har en spændende og usædvanlig baggrund. 

Er det f.eks. rigtigt, at en advokat hørte noget musik i radioen, som han selv havde skrevet i sin tid  til sit gymnasie-band og derfor kvittede advokatgerningen og blev komponist ?

Er det (også) rigtigt, at et af de allermest populære hits er indspillet i studiet - uden at der var skrevet en eneste node ned ? 

 

Læs meget mere om disse :

  • Aksel Frederiksen : Københavner March

  • Hoagy Carmichael : Georgia on my mind

  • Freddy Mercury (Queens) : Bohemian Rhapsody

  • Edward Elgar : Nimrod

  • Kurt Weil : Alabama Song

  • Ennio Morricone : Moments for Morricone

  •  

 

 

 

Axel Frederiksen : Københavner March

Axel Carl Christian Frederiksen (1894 – 1951) er komponisten til den eneste danske march med internationalt ry, Københavner March

Axel Frederiksen skrev flere børnesange og værker for børnekor - flere af dem blev opført i radioen i både Danmark og Sverige. Allerede som 14-årig skrev han sine første melodier, og det blev til en lang række lettere musikstykker og dansemelodier

Axel Frederiksen var dog først og fremmest restaurationsmusiker. Han spillede på Landmandshotellet, hos 'Wivel' og senere i 'National'. Fra 1927 var han selv kapelmester i 'Alkazar'..

Men Axel Frederiksen havde et helt specielt talent for at skrive marcher - de fleste af dem i tiden under og efter den tyske besættelse. Og dette på trods af, at ikke havde sin baggrund i militærmusikken. Som en af de få danske marcher, findes hans ”Københavnermarch” i indspilninger med mange af de store udenlandske militærorkestre.

Både ”Københavnermarch” samt ”March Danoise” kan ofte stadig høres på Livgardens vagtparade gennem København. Og ved koncerter med Københavns Jernbane Orkester har vi i årevis altid sluttet med netop Københavnermarch.

 ---o0o---

Hoagy Carmichael : Georgia on my mind

Howard Hoagland (“Hoagy”) Carmichael (1899-1981) huskes idag som en af Amerikas populæreste sangskrivere. Bl.a.  "Stardust (1927)" , "Up the Lazy River (1930)”, " Georgia on My Mind (1930)"

Det var mens han studerede til advokat på Indiana University , at han fik skrevet et par melodier til sit fritids-band Curtis Hitch’s Happy Harmonists. De fik endda lavet en LP-plade i 1924. Den musik hørte Hoagy tilfældigt et par år senere spillet i radioen, da han arbejdede som advokat-elev. Endda med et andet orkester ! Det var udslaget, som fik ham til at kvitte advokatjobbet og koncentrere sig om musikken.

En god ven har engang i starten af hans musik-karriere sagt : ”Spil aldrig noget, som ikke lyder rigtigt. Det kan godt være, at du ikke tjener så mange penge, men du bliver i hvert fald aldrig uvenner med dig selv !!!”

I modsætning så til mange andre amerikanske komponister, var han også selv en glimrende musiker. Klaver, vokal og ind imellem trompet. F.eks. indspillede han i 1956 en plade : ”Hoagy sings Charmicheal”

I 1935 tog han til Hollywood. ”Der hvor regnbuen ender for komponister”. Og det blev virkelig en sandhed for Hoagy. Han blev en meget anvendt film- og tv-komponist – hørtes meget ofte i radioen - og medvirkede som skuespiller i 14 film. I starten af 50’erne havde han sit eget tv-show ”The Saturday Night Review”

 ---o0o---

Freddy Mercury : Bohemian Rhapsody


Skrevet i 1975 af Freddy Mercury (1946-1991) – forsanger i det engelske rock-band Queen

Optagelsen var vanskelig. Freddy Mercury mødte op i studiet med musikken i sit eget hovede. Efter 84 timers optagelser var hittet i kassen. (I KJO har vi ikke brugt helt så lang tid på at lære musikken)

Sangen har intet omkvæd, men består i stedet af fire hoveddele: En ballade-del, en guitarsolo, en opera-agtig passage og en hård rock-del.

Vores opgave med at indøve det 6 minutter lange rock nummer for harmoniorkester – eet ord : spændende !

Freddy Mercury’s stemme var bariton, altså et ret dybt leje. Men på indspilninger kan man høre, at han han (incl. falset) kunne spænde opad over fire oktaver. Noget som kun de færreste af vores instrumenter i orkesteret mestrer.

Han blev født i Zanzibar i Tanzania i 1946 og døde af AIDS i november 1991 i London. Det var dengang man døde af andet end fugleinfluenza og klip i kørekortet. Han menes at have tjent ca. 500 mill.kr., men hans arvinger fik kun ca 1/4. Ingen ved, hvor resten blev af. (Selv om det ikke helt er på samme niveau, så er vi mange, der har det sådan !)

----o0o---

Edward Elgar : Nimrod

Melodien Nimrod er fra Enigma variationer over et originalt tema

Edward Elgar sad en dag i 1899 og spillede lidt tilfældig musik på klaveret. Hans kone, Alice sagde for sjov, hvordan mon Elgars venner ville spille den musik. Det var ideen til ”Enigma - variationerne”

Han dedikerede de tolv variationer til sine venner (samt til en hund)

Men selve temaet, som variationerne er over, det er slet ikke med. Derfor ”Enigma = gåde”

Den 9.variation ”Nimrod” er dedikeret til hans ven og forlægger August Jæger. Navnet hentyder til 1.Mosebogs fortælling om Nimrod, en forhistorisk vældig hersker og jæger. Derfor navnet Jæger = Nimrod.

Hele værket varer 32 minutter, men den 9.variation, Nimrod har fået sit eget liv. Bruges bl.a ved begravelser i England. Den blev også spillet som det sidste værk, da det 75 år gamle Græske Radiosymfoni Orkester spillede sin sidste koncert i juni 2013, hvor musikerne sad og spillede med tårer i øjnene. Hele det græske stats TV blev pludselig lukket pgr. den græske økonomiske krise og 2.656 ansatte fyret. Og altså også orkesterets musikere.

Men Nimrod er også brugt ved mere festlige lejligheder, f.eks. ved åbningen af De Olympiske Leje i London i 2012.

----o0o---

Kurt Weil : Alabama Song

Alabama Song - eller “Whisky Bar – Moon over Alabama” var oprindeligt et digt af Bertold Brecht fra 1927. Det blev sat i musik af Kurt Weill til dennes syngespil Mahagonny også fra 1927. Og igen brugt i Brechts opera ”Aufsteig und Fall der stadt Mahagonny” fra 1930.

Sangen blev oprindeligt sunget af østrigeren Lotte Lenya (Weills kone) i rollen som Jessie fra Weills syngespil. Sangen er på engelsk, selv om resten af syngespillet opføres på tysk. Lenya fortsatte med at have den på sit repertoire resten af hendes dage. Men også andre har taget den til sig - David Bowie, The Doors m/Jim Morrison, Bette Midler og flere andre.

Operaen blev forbudt af nazisterne i 1933 og først taget op igen omkring 1960.

Handlingen er - meget kort - at tre fanger undslipper en fangetransport og søger imod nord i Amerika. De havner et sted, hvor der er trafik af guldgravere fra Alaska, og beslutter, at det er et godt sted at bygge en by. Byen Mahagonny, hvor intet er forbudt. Men at tage hinandens penge (og koner !) skaber naturligvis ufred, og snart er det alles kamp imod alle. Man sætter ild til hinandens huse, og snart er hele byen brændt ned, og dermed gået til grunde igen. Ak ja.

Men i begyndelsen, hvor det går rigtig godt, kommer Jessie Smith, og synger "Alabama Song", hvor hun siger farvel til sit gamle hjem og tager afsted for at jagte ”whiskey, dollars and pretty boys.”

----o0o---

Ennio Morricone : Moments for Morricone

Dette lille potpourri starter med musikken fra filmen : Den gode, den onde og den grusomme - en italiensk spaghettiwestern fra 1966 af instruktøren Sergio Leone.

Handlingen foregår under den amerikanske borgerkrig omkring 1865 – men ude i det vilde westen.

Her har to revolvermænd – den ene lovløs – slået sig sammen med en fed fidus. Den lovløse afleveres til sheriffen, og dusøren indkasseres. Men lige når han skal hænges, skyder revolvermanden rebet over og redder den lovløse. De flygter sammen, deler dusøren, og drager videre til den næste by, hvor de gentager nummeret.

Men så hører de om en guld-skat, som er gemt af Konføderationens tropper under borgerkrigen. Og så går den vilde skattejagt, om man så må sige…

Det foregår i et kaos af skuddueller, hængninger, borgerkrigsslag og fangelejre.

Filmen blev indspillet i Spanien – ikke Italien. Og der var 1.500 spanske soldater med til at illudere de amerikanske hære under borgerkrigen.

Eftersom alle talte deres eget sprog, engelsk, spansk og italiensk, skulle det hele eftersynkroniseres bagefter. Det var ikke unormalt for den tids italienske film.

Her blev Clint Eastwood præsenteret for et manuskript han skulle indtale, som var forskellig fra det, der blev brugt under optagelserne til selve filmen.

Når man ser filmen, så er dette synkroniserings-rod tydeligt. Men Leone sagde, at det ikke gjorde noget, for musikken flød hen over det hele og udgjorde en smuk helhed.

Der var også en bro, der skulle sprænges i luften undervejs i filmen. Men på grund af en misforståelse imellem den italienske instruktør og den spanske soldat, så gik sprængningen af for tidligt. Og de spanske soldater måtte genopbygge broen, så den kunne sprænges i luften én gang til - på det rigtige tidspunkt.

----o0o---