September 1999 :

Lands - stævne i Randers

En personlig skildring af et nyt/gammelt medlems oplevelser fra en hektisk weekend i Randers

KJO’s har været i Randers

Hvorfor skulle KJO nu lige rejse til Randers ? Det plejer da at være det store udland, der trækker.

Jo, der var da arrangeret Landsorkesterstævne i Randers i efteråret 1999. Men desværre var der alt for få tilmeldte. Selv KJO kunne kun mønstre godt halvdelen af medlemmerne. Stævnet blev derfor aflyst.

Men hvorfor så denne historie ???

Jo, der var jo trods alt nogle, der havde udvist interesse for at deltage i et landsstævne, så ”noget” måtte der da kunne afvikles. Og det blev der !

Da det ikke længere kunne være et sædvanligt, dansk landsstævne, blev der også inviteret nogle, der boede lige om hjørnet, idet Stavanger Jernbane Musikkorps deltog.

Klarinet-Henning fortæller :

Vi var ca. 20 KJO-medlemmer, der havde sat hinanden stævne på Hovedbanegården lørdag morgen. Eller som nogen ville kalde det, fredag nat, for det var allerede klokken 7.00. I gamle dage inddelte man samfundet i mænd og kvinder; det gør man ikke mere. I dag hedder det rygere og ikke-rygere. Derfor sad jeg lidt isoleret sammen med ”Jeppe”. Han havde et lille ”problem”. Det havde vist sig, at et af ”de tunge” bestyrelsesmedlemmer, der skulle sørge for pladsreservation, havde overset, at billetterne var en uge gamle !

Vi rykkede lidt sammen og alle fik en siddeplads alligevel.

I Korsør gik Korsør Jernbaneorkester ombord i højt humør. Derefter var det igennem Storebælts-tunnelen, og da det var første gang for mit vedkommende, var det lidt af en oplevelse. Jeg vil aldrig kunne forstå de betænkeligheder, der har været omkring begrebet klaustrofobi, hverken i tunnelen eller på broen. (sikke en udsigt). Over den smukke Grejsdal gik det og pludselig var vi i Randers. [De må have taget både tunnel, Storebæltsbro og Lillebæltsbro i eet hug ! Red.]

Jeg troede kun, at det var århusianerne, der gjorde ting i omvendt rækkefølge men randrusianerne kan også. Så vi startede med at gi’ koncert på Rådhuspladsen, så vi senere kunne holde prøve.

Efter spisning blev vi kørt til Fladbro Camping, hvor vi blev indlogeret i nogle små huse – fire i hvert. Bo, den heldige rad, havde glemt at tage sengetøj med, så han slap for at sove i sovepose formedelst bare 20 kr. – og tænk, ”pigerne” bød på ”eftermiddagskaffe”, et begreb jeg ikke er stødt på siden min barndom [engang, tidligt i det forrige århundrede. Red.] Men vi var selvfølgelig også kommet på landet. Videre rundvisning i Randers Regnskov. Herefter bliver forkøbet lidt uklart for mig. Det var noget med at stå op ”midt om natten”, Gl. Dansk og høj temperatur med høj luftfugtighed. Jeg satte mig på en bænk og blev af guiden benævnt ”Homo Morfeus ” (Det Sovende Menneske) har jeg senere fået at vide.

Festmiddag med underholdning fra de deltagende orkestre, hvor vores nodearki(vir)var Buster blev inspireret af ”Heal the World” af Michael Jackson, der blev spillet af Jernbanens Musikkorps Randers samt enkelte medlemmer fra Århus Jernbaneorkester. [DSB Musik Århus.Red] Nu varer det nok ikke længe før vi selv i KJO også spiller Michael Jackson. [Fire måneder skulle der såmænd gå!!! Red.]

Senere på aftenen blev musikken leveret af en music-box, så jeg fortrak til foyeren, hvor jeg traf en pige fra Stavanger og fik en herlig snak med hende om Agnar Mykle og Terje Vesås. [yderligere information burde være helt og aldeles overflødig ! Red.]

Søndag morgen blev vi vækket (midt om natten) klokken 7 ved at ”pigerne” skulle bruge vores kaffemaskine. Både Agnethe og Lisbeth så ud som om de havde været oppe i flere timer, og jeg sagde til ”Jeppe” : - Skal vi ikke gi’ dem en hånd ? – ”Nej, det er deres afdeling”, var svaret. Gudskelov, det var heller ikke borddækning, jeg havde mest lyst til på dette ugudelige tidspunkt. Da vi endelig var kommet på højkant, skulle vi opleve ”tidlig solskinsmorgen på campingplads” med direkte adgang til café compléte. Jo ! vi blev passet i hoved og ... så hvis en af jer piger engang bliver alene, så står min adresse i medlemsfortegnelsen, det er i det hele taget dejligt at blive passet.

Til slut holdt vi så endelig det sammenspil, vi havde ventet på, men desværre var Stavanger-folkene taget hjem, så det mega-store fællesorkester, som vi kendte fra Nyborg-stævnerne, blev det ikke til.

På hjemturen var der nogle, der fik siddeplads.

Hvis stævnets mål var at nå de store musikalske højder, nåede vi ikke målet. Men hvis stævnets mål var at få en spændende weekend, sammen med andre spillemænd og opleve glæden ved at være sammen, ramte vi målet.

Personligt oplevede jeg KJO fuldstændigt som i gamle dage. Selv Niels Bold’s vittigheder kunne jeg nikke genkendende til. Jeg har været væk fra orkesteret i 10 år, men det føles som om jeg bare har holdt sommerferie. Tak for den måde, jeg er blevet modtaget på.

Henning Læssø

---o0o---